Køkultur i kantinen (af: Jacob Lyneborg Christiansen)

”Berhndt, klokken er 11.40, må vi gå nu?” lyder det utålmodigt fra klassens fire hjørner. ”Vi skal altså ned og have vores frokost”, fortsatte vi i kor. Han kigger overaskende på klokken, og overgiver sig omsider. Der står wraps på menuen i dag, og vi kan bare ikke komme hurtigt nok ned i kantinen. Da vi træder ud på blå gang, går vi straks en gruppe 1.g’ere i møde, som kommer gående, med noget der ligner pasta pestoflødesovs. Vi bliver alle lidt utilpasse ved tanken, og lugten af rottekød der lige strejfer os på vejen, gør det bestemt ikke bedre. Vi tjekker Lectio, og ser at det blot er Magnus, der har taget fejl af dagene. Skuffede og nedtrykte bevæger vi os alligevel ned i Kantinen, og møder som det første en kø, der ikke er til at overkomme. I vores arrigskab finder vi det sædvandlige hul i køen oppe foran, og får vores mad inden for 2 minutter. Vi får kæmpet os igennem den uoverkommelige kø, og går veltilfredse op i lokalet igen. Køen er kun blevet længere siden vi kom, og der er bestemt ikke udsigt til noget frikvarter, for de bagerste i geleddet.

Hvorfor springer de ikke bare op foran? I og med køkulturen i kantinen er ikke eksisterende, burde der ikke være noget problem i det? Der har de sidste mange måneder været debat om, hvordan køkulturen i kantinen skulle foregå. Flere forslag af været prøvet af, men ingen af dem fungerede optimalt. Der er de mennesker som ihærdigt forsøger at få indført en ordentlig køkultur. De mennesker som af trætte af os der bare hopper op forrest, og får vores mad på ingen tid.  Et eller andet sted er det vel en selvfølge, at vente bagerst i køen, uanset hvad reglerne siger. Men helt ærligt, hvem gider bruge en halv time på at vente bagerst i en kø, når der reelt set, ikke eksisterer nogen kø?