Afgørelsens
time var nået – dagen jeg havde frygtet og foragtet. Dagen hvor
undervisningsministeriets sadistiske lodtrækning blev offentliggjort. Dagen
hvor min fremtid blev afgjort, eller sådan føltes det i hvert fald. Nedtællingen
på tavlen talte ned mod det skæbnesvangre tidspunkt – nemlig 13:40. I sekundet
hvor nedtællingen nåede sit mål, blev der på samtlige computere klikket F5.
Siden blev opdateret og med første glimt over skærmen gik det op for mig. Jeg
skal ikke op i tysk! Glæden spredte sig som en steppebrand i klassen.
Men
hvordan kan det være at der er forbundet så mange følelser og forventninger til
denne lodtrækning? Det kan muligvis ses som et resultat af den afgørende rolle
eksamener og karakterer har i gymnasielivet. Det er faktisk blevet så afgørende,
at det overskygger gymnasiets egentlige formål – at lære noget. Gymnasiet er
blevet reduceret til et kapløb mod den gode karakter, hvor vejen derhen er
underordnet. Det er her gymnasiet fejler. Det er netop på vejen mod den gode
karakter, at man bliver klogere.
