Endelig! Efter flere timers blod, sved og tårer får jeg færdiggjort min aflevering. Den er måske ikke perfekt, men sengen lokker, og hvis jeg skal kigge på de lange, ligegyldige sætninger længere, er jeg sikker på, at mit hoved vil eksplodere. Tilfreds lægger jeg mig til rette og kan for første gang i lang tid slappe af… Eller det var i hvert fald min plan. Men pludseligt dukker den næste aflevering og morgendagens lektier frem i mit hoved. Et skrig af frustration vil være på rette plads, men hvad nytter det? Der er ikke andet at tage sig for end at trille ud af sengen, tvinge sig selv hen til skrivebordet og kvæle et par af nattens timer i indviklede formuleringer og terminologier.
Kan det virkeligt passe, at de bedste år i vores liv skal være så stressende? Det er klart, at ungdommen skal have lærdom, men findes der ikke bedre måder end at fremtvinge den midt om natten?
På det sidste har der været en del snak, der går på, at ungdommen er blevet mere stressede. Nogle mener, at det bare er brok, mens andre støtter op omkring det. Det er klart, at ingen unge ved, hvordan det var at være ung for 50 år siden, men hvad ved den generation, om hvordan det er at være ung nu til dags? Måske er ungdommen, sammen med resten af verden, blevet mere opslugt af diverse former for teknologi, hvilket kan tolkes som dovenskab. Teknologien kan da sikkert også være en hæmsko for ungdommens indlæring, da mange timer hurtigt kan forsvinde bag en skærm. Men i sidste ende så er det måske en nødvendighed med omverdenens forventninger og pres?
Super godt formuleret, kunne ikke være mere enig. Jeg synes også, at presset på gymnasieelever er alt for stort!
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletSuper fint indlæg. Godt flow
SletEr meget enig ! men mener dog at mange af de ting du nævner, kunne handle om planlægning.
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletSmukt skrevet, helt enig. Det er frustrerende at vi bruger så mange timer af vores ungdom på at skrive opgaver. Vi når knap at blive færdige med den ene, før vi er nødt til at starte på den anden.
SvarSletSuper flot overgang fra det konkrete til abstrakte. Jeg kan sagtens relatere til det. :o)
SvarSletGodt indlæg. er enig.
SvarSletJeg er fuldstændig enig i det du skriver. Man kan knapt nok nå at trække vejret imellem afleveringer og lektier.
SvarSletDine refleksioner er helt klart noget, som jeg kan nikke genkendende til! Personligt er skole for mig første prioriteten og alligevel føler jeg ikke, at jeg kan nå det hele til tiden. Der er altid noget nyt at gå i gang med. Det er så frustrerende!
SvarSletJa teknologien frister ofte til at bruges som overspringshandling. Men tror også at man ofte bare har brug for en pause og det er ikke altid et tegn på dovenhed
SvarSletGodt skrevet og velformuleret.
SvarSletHej Regine.
SvarSletJeg er helt enig med dig. En ny undersøgelse har faktisk vist, at over halvdelen af de danske gymnasieelever er lige så stressede som de allermest stressede voksne danskere. Jeg mener, at dette i høj grad hænger sammen med, at unge vil gøre alting perfekt. Samfundet stiller høje krav til de unge, som vi forsøger at indfri. Dette skal der gøres op med! Vi vil have mere fritid! Mindre stress til danske unge!
Kære Regine,
SvarSletDu har fuldstændig ret, det er svært at få ro, når man konstant bliver bombarderet med afleveringer og lektier, som man prøver at få lavet til tiden.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletSuper godt indlæg! Er 100 procent enig med dig, og dine udtagelser :))
SvarSlet